Så er det endelig begyndt - the holidays. Alle træerne er blevet gyldne, gule, orange og røde. Butikkerne har været overfyldte med græskar den sidste måned, og flere Halloween butikker har blomstret op rundt omkring.
Selve Halloween tilbragte jeg ved at læse i min engelsk bog, og dele slik ud til de børn der kom til vores dør. Men lørdagen før Halloween, var vi til fest hos Mikayla og Syrahs tante Rachel. Vi var alle udklædte. Jeg var Athena, Mikayla var en farveblyant, Syrah var en heks og Rachel var Mary Poppins. Vi legede en masse Halloween inspirerede lege, og spiste en masse slik. Hele huset var pyntet op, og der var en masse mad. Æble cider, grøntsager, frugt og meget andet.
Vi havde en uge før været ude og hente græskar på en græskar farm. De havde alle mulige forskellige græskar. Man kunne se på kalkuner, og køre en tur rundt på græskar marken på en traktor. Efter aftensmaden - pizza selvfølgelig - lavede vi græskar. Der er et græskar for hvert barn. Bare for at gøre det helt klart var det ikke mig der lavede “yolo” eller “swag” græskarene. Jeg var mere traditionel, og lavede det der er helt ude til venstre.
Efter det, tog de fleste hjem. De fire ældste børn (bl. a. Mikayla og jeg) tog så til noget der hedder Haunted World. Det er en stor kornmark, fyldt med en masse små huse. Der er så lavet en lang rute på omkring en time (som man SKAL følge) og den leder igennem alle de små huse. Hvert hus er forskelligt, og de er pyntet meget realistisk og uhyggeligt op. Nogle få af dem har kun ting inde i dem (hvilket kan være skræmmende nok i sig selv) men størstedelen af dem har mennesker der er klædt ud i dem. Det rum der nok var det klammeste - hvis man spørger mig - var klovne rummet. Det var pyntet op som et meget mørkt, rodet og blodigt børneværelse. Med krybbe, legeklodser og billeder. Der var så tre klovne derinde, og en af dem stod rundt om et hjørne så man ikke kunne se ham. Der var kun lige nok lys til at man opdagede ham, før han stod en halv meter fra dig. Det var til gengæld også det mest oplyste rum af dem alle. Da jeg gik igennem, valgte den ene klovn at synge en børne melodi i mit øre, hvilket ikke hjalp. Der var også et rum hvor man skulle ned af en rutsjebane (som der var blevet hældt kalk ud over) og man kunne kun se den første meter af den. Der hvor man købte billetter, havde de også sørget for folk til at skræmme. Jeg var endda så heldig at få et billede med en af zombierne:
Da vi var færdige i Haunted World, tog vi hjem til Rachel igen. Der overnattede vi, og vi brugte hele søndagen på at se uhyggelige film. Bl. a. den nye film Mama, som har Nikolai Coster-Waldeu i. (jeg prøvede at få Mikayla til at udtale hans navn, og det morede jeg mig over i et stykke tid)
Nu hvor Halloween officielt er ovre og det er november, har det ikke taget butikkerne særlig lang tid at skifte til julepynt. Mikayla og jeg har sat jule lys op rundt om vores vindue, og vi er ved at finde ud af hvor vores lille falske juletræ skal stå. Jeg er klar med opskrifter på vaniljekranse og brunkager, har fået købt julegaver til venner og familie i Danmark og vi brugte sidste lørdag på at se julefilm. Haha jeg glæder mig utroligt meget til at opleve julen herovre, og nu falder sneen endda i McCall.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar