Skolen

Tænkte at det ville være en god idé at skrive et helt indlæg om skolen, hvad jeg lærer, nye venner/lærere osv.

Min skole er en charter skole, hvilket betyder at det er en “mindre” skole med kun 900 elever. Der bliver undervist på et niveau der er 2 år længere fremme end normale skoler i USA, og der er ekstremt mange lektier. Jeg har hvad man kalder A og B dage. De fleste high schools har de samme 8 timer hver dag, og så kan 45 minutter til hver time godt blive for lidt. Derfor har nogle skoler A og B dage. Så jeg har fire timer hver dag som varer 90 minutter, og én pause på 50 minutter. Skoleåret er delt op i to semestre, hvor man så ændrer skema efter jul. Som sagt før ser mit skema sådan her ud:

A dage:

7:45-9:15 Geometry med Ms. Compton

9:20-10:50 Biology med Mr. Strom

10:50-11:40 Lunch

11:40-13:10 Government med Mr. Hansen

13:15-14:45 Fitness med Ms. Lehmann

B dage:

7:45-9:15 Spanish med Mrs. Monroe

9:20-10:50 Choir med Mr. Downs

10:50-11:40 Lunch

11:40-13:10 English med Ms. Rau

13:15-14:45 PE (idræt) med Ms. Lehmann

Jeg er helt vildt glad for mine A dage, og kan lide alle timerne. Til gengæld hader jeg mine B dage haha. I biologi er vores lærer - Mr. Strom - en ældre herre. Han snakker meget langsomt, og i utrolige lange sætninger. Og så får han alt til at lyde meget mere besværligt end det er. Hans ynglings undervisnings metode er at vise en powerpoint (som han har hentet fra internettet) imens vi tager noter (selvom ingen af os gør det haha) Det bedste ved ham er at man kan sidde med sin telefon fremme, snakke eller sove uden han siger noget til det. Selvom alle efterhånden har sovet i den time - og det giver mig en forfærdelig hovedpine - kan jeg lide alle eleverne i klassen, hvilket gør det overraskende sjovt.

Government er efterhånden blevet en af mine ynglings timer. Mest pga. vores lærer Mr. Hansen som er meget underholdende, og har danske gener. Han blev meget glad da han fandt ud af at jeg staver mit efternavn med et e, i stedet for et o haha. Lige nu lærer vi om Rusland og Sovjet Unionen. Det er meget spændende fordi Mr. Hansen har en masse gode historier og havde venner i bl. a. Estland i 80‘erne. 

Fitness er forfærdeligt hårdt, og utroligt sjovt. Vi laver opvarmning, træner, løber osv i 90 minutter. Det gør jeg så også i PE dagen efter, så de første par uger var ret forfærdelige haha

Spansk er ret så forfærdeligt, fordi vores lærer giver os en test en gang om ugen. Til gengæld har jeg lært en helt masse, fordi man bliver nødt til hvis man vil have en ordentlig karakter. (har endda fået A+ på alle mine indtilvidere) Har lært alle lande og hovedstaderne i Syd Amerika - jeg kan synge en hel sang hvis nogen skulle være interesseret i at høre det. Jeg kan også synge en sang med alle numrene, og de to sange får man utroligt let på hovedet (desværre)

Jeg har min første koncert med koret på tirsdag, hvilket nok skal blive interessant. Engelsk er okay, men vi analyserer alt for mange tekster til det kan være godt for noget. Og så er klasseværelset aaalt for koldt, og folk tager tæpper med derind. (det skal åbenbart være stimulerende for hjernen og hjælpe med at lærer, men ærligt talt kan jeg kun tænke på hvor koldt det er)

De fem minutter der er imellem timerne, er til at hente sine bøger i sit skab, og komme til den næste time. Lærerne har jo deres eget klasseværelse (og ikke klasserne) så man løber noget rundt på gangene. 

Jeg er kommet i sophomore klassen, som er deres 10. klasse. Highschool er delt op i freshmen, sophomores, juniors og seniors. I virkeligheden burde jeg have været junior i forhold til min alder, men fordi skolen underviser på et højere niveau, vil de helst ikke putte udvekslings elever ind i de ældste klasser. Jeg var ret ligeglad, så jeg blev sophomore. 

Mikayla er senior, og Syrah går i 7. klasse så hun er ikke i highschool endnu. 

Der er ret mange sophomores, og jeg ser stadig nye ansigter hver dag. Noget jeg skulle vende mig til i starten, var at man ikke har timer med de samme mennesker. Dem jeg har flest timer sammen med, har jeg 4 timer med. Men ellers har jeg to eller tre timer med de samme mennesker. I starten var det meget svært, fordi det gjorde det mere besværligt at få venner. Nu er jeg virkelig glad for det, fordi jeg har mødt så mange forskellige nye personer.

Dances

Det er jo en stor tradition i USA med deres dances, og vores første er på fredag. Vi har fire i løbet af året: Sadies i oktober, tip-off (homecoming) i december, et James Bond tema efter jul og til sidst prom i maj.

Hvert klassetrin står for et dance, og sophomorene står for Sadies. Seniors står for tip-off, freshmen står for James Bond og juniors står for prom. For nogle uger siden valgte vi class presidents, og det er så dem der planlægger det Sadies. I virkeligheden hedder det Sadie Hawkins. Det er opkaldt efter en kvindelig tegneserie figur, som var meget selvstændig. Idéen er, at det er pigerne der skal spørge drengene om de vil med til Sadies, betale for billetten osv. Hvert par skal så komme i matchende t-shirts. Det er meget sjovt at høre alle pigerne snakke om hvem de vil spørge og hvordan de vil gøre det. Jeg forslog at man bare kunne spørge drengen uden at gøre mere ud af det, men det kan man åbenbart overhovedet ikke. Mikayla spurgte James ved at fylde hans værelse med balloner og et kæmpe skilt hvor der stod Sadies? på. For nogle dage siden da vi havde biologi, havde en af pigerne bagt muffins i prinsessen og frøen tema, hvor der stod sadies på. Hun havde så lavet et skilt hvor der stod “out of all the frogs in the lake, you’re the one I want to take”. Jeg valgte at gøre det på en mere simpel måde. Min date har gips på lige for tiden, så da jeg skulle skrive mit navn der på, skrev jeg også om han ville med til Sadies.

Udvekslingelever

(Næsten) Alle vores udvekslingselever samlet på ét billede! Billedet er taget i Mr. Hansens klasseværelse :)

På billedet er Jennie, Shannon, en tysk pige (som jeg ikke har set før eller efter, så ved ikke hvad hun hedder), Roberta, Olli, Ise, Daniel, Lucas, mig, Miri og Chosita. (Helt til venstre ses min kære government lærer Mr. Hansen som kalder mig hans “long lost cousin”) Vi mangler bare Eduardo, Patricia og Jonas :)

Jennie er fra Sverige

Shannon, Olli, Ise, Miri og Jonas er fra Tyskland

Roberta og Lucas er fra Brasilien

Daniel og jeg er fra Danmark

Chosita er fra Thailand

Patricia er fra Østrig

Og Eduardo er fra Spanien

Alle udvekslings eleverne på vores skole er meget søde. I forhold til de forrige år, er vi mange udvekslingselever på skolen i år. Vi har det utroligt sjovt sammen. Jeg er især blevet rigtig gode venner med Miri, Lucas og Roberta. Hvis vi keder os, lærer vi hinanden sætninger fra vores sprog. Jeg har dog givet helt op på det thailandske. Chozita sagde på et tidspunkt det thailandske ord for Bangkok, og jeg er ret sikker på at hun snakkede i et minut. Det er vildt fedt at lære så mange forskellige mennesker at kende, og høre hvordan vores liv er så forkskellige og alligevel så ens. Og så er det altid sjovt at brokke sig over amerikanerne og deres mad sammen med Roberta haha.

De fleste af os er fra EF, så vi laver en gang i mellem noget sammen uden for skolen sammen med EF. Jeg har også efterhånden været ude og spise med nogle af pigerne et par gange.

Clubs

Vi har en del forkellige klubber på vores skole. De mødes én gang om ugen, i frokost pausen. Kan ikke huske dem alle, men her er nogen af dem:

International club (som jeg er med i)

Anime club

Chess club

Spirit club

Ski club

Hver tirsdag i vores frokost pause er der international club. Der skiftes vi til at fremlægge forskellige lande. Næsten halvdelen af os er udvekslingselever, så vi skal fremlægge om vores eget land. Men ellers kan amerikanerne sådan set selv bestemme hvilket land de vil snakke om. Hvis man vil, kan man også tage mad med som er normalt fra det land man fremlægger om. Det er meget sjovt at høre om de forskellige lande og kulturer. Vi får på et tidspunkt t-shirts med vores navn og vores klubs logo på, og en gang om måneden tager vi ud og spise på en international restaurant.  

I går havde vi noget der hedder “spirit assembly” på vores skole. Det handlede om at støtte op om vores skole så meget som muligt. Det klasse trin der havde mest North Star Spirit, vandt så alt muligt. Det var desværre vores seniors der vandt, men det var sjovt alligevel. Vi fik malet vores ansigter i vores skoles farver (blå, sort, hvid, grå). De sidste 30 minutter af skoledagen, var vi alle samlet i vores sports hal. Vores spirit club havde stået for det hele, og de forkellige klassetrin skulle så konkurrere mod hinanden.

Mig, Rachel, Brooke og Lucas i går

22/9/13

Jeg har nu officielt boet i Idaho i over en måned, og det bliver bedre og bedre for hver dag der går. Jeg har fået en masse gode venner fra min skole, og de er alle sammen virkelig søde! Alle er så venlige her ovre, og jeg har nu så meget at lave, at det er tre uger siden jeg sidst skypede med mine kære forældre. :)

Jeg har fået mit helt eget ID kort :)

For to uger siden tog Tina, Tim og jeg til noget, der hedder Art In The park. Det er i Boise (som er “hovedstaden” i Idaho) og som navnet siger, er det kunst i en stor park i byen. Der var blevet sat en masse boder op, hvor mange forskellige kunstnere havde deres værker sat frem. Det var sjovt at se så mange forskellige menneskers måder at lave deres kunst på. Der var alt fra malerier, skulpturer og fotografier, til tå-ringe, tøj og legetøj. 

I sidste weekend tog Tina, Tim, Syrah og jeg til McCall, som ligger i det nordlige Idaho. Det er et utroligt smukt sted, og det var helt vildt afslappende. Vi brugte lørdagen på at køre rundt og se på naturen, køre til en gammel mine by fra slutningen af 1800-tallet og se selve McCall. (som er en meget lille, men meget charmerende by)

Hytten vi boede i :)

En mine hytte :)

Hovedgaden i McCall :)

I går stod vi alt for tidligt op for en lørdag, fordi vi skulle til et velgørenheds løb. Jeg overlevede kun lige på Starbucks, og Mikayla’s begejstrede humør. Det er et løb der hedder Fitone, og Mikayla havde lavet ballerina skørter til os. Fredag havde vi købt falske øjenvipper - med glimmer - og fjer boaer. (grunden til alt det er at det normalt er et “women celebration walk”, så en del af dem der deltager klæder sig ud) 

Alle tv stationerne og radio stationerne klar til at interviewe og filme. Før vi startede, kom to politibetjente og sang national sangen, og flaget flagrede med deres capitol i baggrunden. 

Hele vejen var der en masse mennesker og frivillige der stod og gav high-fives, og uddelte vand. Det var vildt sjovt, og Mikayla og jeg fik mange komplimenter for vores øjenvipper haha :)

Vi tog en masse billeder med tv- og radioværter - som Mikayla har, og derfor kan jeg ikke ligge dem ud her endnu haha

Men jeg tog da selv nogle billeder på min skønne iPhone, og de der stod for løbet har lagt nogle billeder ud :)

Efter løbet tog vi til shoppingcenteret fordi Mikayla og jeg rigtig gerne ville se på homecoming kjoler.

Vores skole har normalt ikke homecoming, fordi vi ikke har noget amerikansk fodbold hold, men i år har der været rigtig mange der gerne ville have det alligevel.

Derfor laver vi et falskt homecoming i november, når basketball sæsonen starter :)

Mikayla og jeg :) 

EF som jeg rejser med, holdte en samling for alle deres udvekslings elever i det område som jeg bor i. Det var ret sjov at se hvor mange vi enligt er, og det er kun fra EF. Heldigvis kendte jeg en del af dem, som går på min skole :)

I går aftes var jeg ude og spise med tre af mine søde veninder fra min skole på en sportsbar, der hedder Cheerleaders. Det var virkelig amerikansk med en million skærme der viste alle mulige forskellige amerikanskfodbold kampe.

Jeg har det helt vildt godt herovre, og nyder livet som amerikaner :)

Håber alle der hjemme har det godt, og husk nu at jeg kun er en facebook besked fra jer :)

-Rebekka

Ps. Tillykke til min aller bedste ost, Maria. Husk at lave dine lektier, love ya :)

4/9/13

Det er nu hele tre uger siden jeg ankom til Idaho. Det virker meget surrealistisk, at tiden er gået så hurtigt, at jeg har mødt så mange nye mennesker, set så mange nye steder, og prøvet så mange nye ting allerede. På den anden side har det også været de længste, mest udmattende tre uger. 

Lørdag den 24. august tog vi til et karneval i Boise. Det var virkelig amerikansk, og en fed oplevelse!

Vi ankom kl 12, og tog hjem kl 23 så det var en meget lang dag.

Mikayla, James, Jewel og jeg til karneval.

Noget af det man kunne opleve der, var en kæmpe hest, en lille hest og en kæmpe gris. Man skulle bare betale 1 dollar, og så kunne man ellers se dyrene. Der var udklædnings konkurrencer for heste, og en masse dyr fra landbruget som man kunne se.

Der var mange forskellige konkurrencer. Bl. a. om at lave de bedste auberginer, græskar, bær, kager, brød og småkager. Der var også konkurrencer om bedste foto (som Syrah deltog i og vandt en 2. plads),  bedste maleri og bedste øl.

Der var en masse forlystelser, og om aftenen blev alle lysene på de forskellige ting tændt. Det så helt vildt flot ud, og vi tog selvfølgelig op i pariser hjulet for at kunne se det bedre. :)

Jeg har mødt to rigtig søde udvekslingselever fra Brasilien, som hedder Roberta og Lucas. Jeg har spansk, kor og government med dem, og spiser frokost med dem hver dag. Vi er alle tre ret glade for sushi, men af en eller anden grund kan amerikanere ikke lide sushi. (What?) Derfor har vi aftalt at tage ud og spise sushi sammen. det bliver højst sandsyneligt fredag aften, da vi over hovedet ikke har tid i hverdagene pga. lektier.

Lørdag den 31. august var det labor day weekend, og derfor var Tims bror Terry og Terrys kæreste i Idaho på camping. (de bor i Nevada) Vi tog derfor ud for at besøge dem. De er vaske ægte amerikanere, og alle der var på campingpladsen havde en 3 meter bred og 9 meter lang autocamper. (som kunne gøres endnu større i siderne) Camping pladsen lå ved noget der hedder Three Island Crossing, i en flod der hedder Snake River. Det er et meget kendt overkrysnings sted for nybyggerne, og derfor var der et museum der kun handlede om nybyggerne i Idaho og Oregon. Det skulle vi selvfølgelig se, da en stor del af grunden til jeg overhovedet er her, er for at lære om amerikansk historie.

Hele sidste uge har der været noget der hedder Boise Balloon Festival i Boise. Det tog vi ud for at se søndag morgen. Vi skulle op kl 5:45, da ballonerne bliver pustet op klokken syv. Det var helt vildt da de begyndte, for det var lige da solen stod op. Et højdepunkt for Tina fra den tur var, at vi så vejr værten fra den lokale nyheds station i Idaho.

Efter det, tog Mikayla, James, Jewel og jeg ud og shoppe. Alt er helt vildt billigt herovre, så jeg har en fest. Selvfølgelig spilder amerikanere ikke en chance for at spare penge, så hver gang jeg vil køber noget, er der en eller anden der har en "coupon" med rabatter. Jeg fik selvfølgelig også en Starbucks, og har fået en ny ynglings drik, som hedder Mocha Cookie Crumble Frappuchino. (sooo good!)

Om aftenen havde vi købt Ben & Jerry's is, og så satte vi ellers en gammel hjemme video på.

Vi har aftalt at næste gang, skal vi se nogle af mine. (som jeg heldigvis har hapset fra hylden der hjemme)

Jeg har taget en kogebog med danske opskrifter med, og har efterhånden sat et mærke ud for hver opskrift. Af en eller anden grund bliver jeg 100% mere dansk (og stolt over at være det) hver gang jeg ikke er i Danmark, og har behov for at vise hvordan tingene er i der hjemme. :)

Mikayla og jeg har aftalt at tage ind og se This Is Us i biografen, som er en film om verdens sødeste boyband - One Direction.

Ellers har jeg stadig utroligt travlt, og føler ikke jeg laver andet en lektier.

Er ved at have lært halvdelen af navnene på folk fra min klasse, men fordi jeg er udvekslings elev, ved alle hvem jeg er. Det er en meget mærkelig følelse når man kan høre folk viske om en på gangene, og det bliver kun værre (der bliver dog kun sagt utroligt søde ting:)) hvis jeg går sammen med andre udvekslingselever.

Føler jeg prøver nye ting HVER dag, og alligevel bliver Mikayla ved med at nævne ting jeg skal prøve. 

Savner stadig alle jer der hjemme, men som sagt tidligere, har jeg en fest herovre. :)

-Rebekka

24/8/13

Så er jeg ankommet til Idaho! Efter en meget lang flyvetur (med skift i verdens største lufthavn), landede jeg i Boise kl. halv tolv om aftenen. Vi var flere udvekslingselever med flyet, og derfor var der mange familier der ventede med skilte i lufthavnen. Da jeg fik øje på Tina, begyndte hun straks at vinke på ægte amerikaner måde. Da jeg gik ud gennem dørene, løb Mikayla mig i møde og gav mig en kæmpe krammer. Det var den vildeste følelse at endelig se dem alle sammen “i live”. En EF repræsentant - som står for at jeg får et fedt år, og som skal snakke med mig én gang om måneden - var også i lufthavnen for at møde mig. Hun sørgede hurtigt for at få taget et billede af os alle sammen. Mikayla havde fortalt mig, at der ville være en anden dansk udvekslingselev på skolen. Han var i lufthavnen, så nu kender jeg tre mennesker fra skolen. 

Om torsdagen kørte Tim os ned på skolen, for at registrere mig. Det var fedt at få set den, og vide hvor jeg skal tilbringe de næste ti måneder. Sekretæren fortalte mig, at ud over amerikansk historie/government og engelsk, (som EF kræver at jeg skal have) kræver skolen at jeg tager matematik og spansk. Mit skema:

Geometry

Biology

Government

Fitness

Spanish

Choir

English 10A

P.E.

Jeg har leget rigtig amerikaner, og været i Walmart, Target og Hollister. Jeg har spist på Tacobell og Sizzler, og jeg har købt poptart og luckycharms.

Det var Tims 50 års fødselsdag om onsdagen, men fordi det var den dag jeg ankom, kunne de ikke holde noget. Så Tina, Mikayla og Syrah havde planlagt at holde et surprise party for ham om lørdagen. Tims nevø Jimmy kom hjem til os fredag aften, for at tage Tim med ud og spille golf om lørdagen. Så imens de var ude og spille, pyntede vi op, lavede mad og gæsterne ankom. Det var sjovt at møde den familie jeg skal være sammen med de næste ti måneder, og de var allesammen helt vildt søde og imødekommende. (som amerikanere nu er) De var alle sammen imponerede over at man kan drikke når man er seksten i Danmark, (Tinas nevø ville ligepludselig meget gerne flytte til Danmark) og de troede ikke på at jeg aldrig havde spist en poptart. Jeg er nu for første gang i mit liv blevet kaldt en “Danmarkian”, og jeg smilte hele dagen. Da alle gæsterne var taget hjem - og vi havde ryttet op -, spurgte Jimmy Mikayla og jeg om vi ville med ud og se speedway. Så det har jeg nu også prøvet. Det var en anderledes, men sjov oplevelse. Man kunne mærke hjulspindene helt ned i maven, og der var var en vild stemning. I Idaho er der utrolig mange mænd med cowboy hatte og støvler, som kører rundt i store firhjulstrækkere der er hævet en halv meter over hjulene og hører country musik. De var så alle sammen forsamlet til Meridian Speedway.  

Tinas mor sendte mig et kort for at sige velkommen. Hun bor i Californien, så hun havde ikke mulighed for at se mig om lørdagen. :)

Mandag aften skulle jeg tage en matematik test, og efter det havde EF arrangeret for alle udvekslingseleverne der skulle gå på North Star, at vi kunne mødes ved en is butik i Eagle. Det var vildt hyggeligt, og fedt at lære nogen at kende som skulle gå på samme skole som mig.

Jeg startede i skole i torsdags. Det er meget stressende, og der er virkelig mange elever på gangene imellem timerne. (det kan godt blive meget stressende, når man er så lille som mig) Men jeg går i klasse med nogle meget søde mennesker, og jeg har fået min første veninde, (udover Mikayla) som hedder Jewel. Mikayla og jeg har været i vandland med deres familie, og jeg i går var mig og Jewel til hot yoga sammen. (det er normal yoga i 45 grader)  

I dag har vi bestilt billetter til et karneval, og vi har aftalt at vi skal prøve så mange amerikanske ting som muligt før jeg tager hjem. Jeg har der helt vildt sjovt og har fået lækre brune stænger. Selvom det også er hårdt at være så langt væk hjemme fra (og jeg savner min Moar), fortryder jeg slet ikke at jeg tog afsted. :)

Udveksling er

Exchange is change. Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change. Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything. 



Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way. Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.



Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Not only because of home, but also because the tv ads for shows keep confusing you.


Thinking about what’s right and what’s wrong. About how stupid or rude you just were to someone without meaning to be. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due, even though you’re marks don’t count. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.



Exchange is people. People who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them.
And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.



Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world. And it is music you make. With the most amazing musicians you’ve ever met. And it is site reading a thousand pages just to be part of the school band.



Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people . It’s trying to be nice all the time. It’s BUGS. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.



Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world. It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.



Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends even though you only see most of them 3 or 4 times during your year. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other. Those people with the jackets full of pins. All over the world.



Exchange is falling in love with this amazing, wild, beautiful country. And with your home country. Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say. Or even worse…

Exchange is understanding.



Exchange is unbelievable.



Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.



Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.



Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.

Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.


Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year. And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents. Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.



Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it!