Jeg har nu officielt boet i Idaho i over en måned, og det bliver bedre og bedre for hver dag der går. Jeg har fået en masse gode venner fra min skole, og de er alle sammen virkelig søde! Alle er så venlige her ovre, og jeg har nu så meget at lave, at det er tre uger siden jeg sidst skypede med mine kære forældre. :)
Jeg har fået mit helt eget ID kort :)
For to uger siden tog Tina, Tim og jeg til noget, der hedder Art In The park. Det er i Boise (som er “hovedstaden” i Idaho) og som navnet siger, er det kunst i en stor park i byen. Der var blevet sat en masse boder op, hvor mange forskellige kunstnere havde deres værker sat frem. Det var sjovt at se så mange forskellige menneskers måder at lave deres kunst på. Der var alt fra malerier, skulpturer og fotografier, til tå-ringe, tøj og legetøj.
I sidste weekend tog Tina, Tim, Syrah og jeg til McCall, som ligger i det nordlige Idaho. Det er et utroligt smukt sted, og det var helt vildt afslappende. Vi brugte lørdagen på at køre rundt og se på naturen, køre til en gammel mine by fra slutningen af 1800-tallet og se selve McCall. (som er en meget lille, men meget charmerende by)
Hytten vi boede i :)
En mine hytte :)
Hovedgaden i McCall :)
I går stod vi alt for tidligt op for en lørdag, fordi vi skulle til et velgørenheds løb. Jeg overlevede kun lige på Starbucks, og Mikayla’s begejstrede humør. Det er et løb der hedder Fitone, og Mikayla havde lavet ballerina skørter til os. Fredag havde vi købt falske øjenvipper - med glimmer - og fjer boaer. (grunden til alt det er at det normalt er et “women celebration walk”, så en del af dem der deltager klæder sig ud)
Alle tv stationerne og radio stationerne klar til at interviewe og filme. Før vi startede, kom to politibetjente og sang national sangen, og flaget flagrede med deres capitol i baggrunden.
Hele vejen var der en masse mennesker og frivillige der stod og gav high-fives, og uddelte vand. Det var vildt sjovt, og Mikayla og jeg fik mange komplimenter for vores øjenvipper haha :)
Vi tog en masse billeder med tv- og radioværter - som Mikayla har, og derfor kan jeg ikke ligge dem ud her endnu haha
Men jeg tog da selv nogle billeder på min skønne iPhone, og de der stod for løbet har lagt nogle billeder ud :)
Efter løbet tog vi til shoppingcenteret fordi Mikayla og jeg rigtig gerne ville se på homecoming kjoler.
Vores skole har normalt ikke homecoming, fordi vi ikke har noget amerikansk fodbold hold, men i år har der været rigtig mange der gerne ville have det alligevel.
Derfor laver vi et falskt homecoming i november, når basketball sæsonen starter :)
Mikayla og jeg :)
EF som jeg rejser med, holdte en samling for alle deres udvekslings elever i det område som jeg bor i. Det var ret sjov at se hvor mange vi enligt er, og det er kun fra EF. Heldigvis kendte jeg en del af dem, som går på min skole :)
I går aftes var jeg ude og spise med tre af mine søde veninder fra min skole på en sportsbar, der hedder Cheerleaders. Det var virkelig amerikansk med en million skærme der viste alle mulige forskellige amerikanskfodbold kampe.
Jeg har det helt vildt godt herovre, og nyder livet som amerikaner :)
Håber alle der hjemme har det godt, og husk nu at jeg kun er en facebook besked fra jer :)
-Rebekka
Ps. Tillykke til min aller bedste ost, Maria. Husk at lave dine lektier, love ya :)